23948sdkhjf

Danish Crown leverer fornuftigt halvårsresultat

På trods af høje råvarepriser i forædlingsselskaberne kommer koncernen ud med en fornuftig indtjening i første halvår 2011/12.
Danish Crown kommer ud af første halvår med et resultat på 733 mio. kr. mod 742 mio. kr. efter første halvår sidste år.

Faldet i indtjening skyldes især stigende råvarepriser, lyder det fra koncernen.

- Når råvarepriserne stiger, er det vores ansvar at sikre, at prisstigninger følger med ud i sidste led af kæden, men der er en forsinkelse i markedet, som betyder, at prisstigningerne i de forskellige led af værdikæden ikke følges ad, forklarer CFO i Danish Crown Preben Sunke.

Tilbageholdenhed hos forbrugerne
Koncernomsætningen for halvåret er med 27,6 mia. kroner højere end sidste års 24,7 mia. kroner. Det skylder dels organisk vækst og dels tilkøb af virksomhederne D&S Fleisch i Tyskland og Parkham Foods i UK.

Resultatet er samtidig et udtryk for, at indtjeningen i Svinekødsdivisionen har været stigende, men der er en forsigtighed i markedet.

- Vi ser en tilbageholdenhed hos forbrugerne flere steder på verdensmarkedet, og selv om vi i vid udstrækning kan tilpasse os nye tendenser, når der eksempelvis efterspørges billigere udskæringer eller en anden sammensætning af sortimentet, så er det en tendens, vi er opmærksomme på, siger Preben Sunke.

Tilfredsstillende resultat
Sammen med usikkerhed om den fremtidige efterspørgsel udgør udsving på de finansielle markeder en faktor, når man handler på tværs af landegrænser.

- Når vi ser på markedet og på den øgede konkurrence, så er det et tilfredsstillende resultat, som bekræfter, at Danish Crown har opnået en stabilitet og en evne til at tilpasse sig - også de hurtige forandringer, siger Preben Sunke.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125